Porto Santo

Så er Grådyb på Porto Santo.

Dannebrog er altid flot

Kære blog læsere.

Sidste blog indlæg her fra Porto Santo var ganske kort – så her kommer et længere indlæg.

Vi afsejlede fra Lissabon tirsdag aften kl 18.00. Vinden var i SV – så vi fik den lige i næsen da vi kom ud fra Lissabon. Lidt sur start, men sådan er det at være ”sailor”.

Vi kom ud i Atlanterhavs dønningerne fra vest og vindsøen fra SV, så nogle gange var det som at være i en vaskemaskine hvor vi blev tumlet rundt. En tidligere storm ved USA´s østkyst var skyld i de store dønninger der trillede ind mod Portugals kyst.

Jeg blev desværre så søsyg, som man overhovedet kan blive. Selv når maven var tom, prøvede den at kaste op – ganske forfærdenligt. Når man har det sådan er man klar til at sælge båden i næste havn, for højeste bud, og give en fly billet til Barbados, til Ali, Mathias & Andre' der så bliver snydt for Atlanterhavs turen. Dette var i mine tanker. Aldrig båd mere.......

Asger var også plaget en smule af søsyge, til trods for plaster bag begge ører, og Glen var fit hele tiden. Godt der var en der kunne tilberede lidt føde til os. Det er vigtigt at man får lidt indenbords når man er søsyg, og selvom det for mit vedkommende kom op igen, var det bare at indtage noget nyt. Det første døgn måtte vi krydse mod vinden, hvorefter vi kunne få lidt slæk på skøderne. Vi havde en vagtplan der kørte døgnet igennem. 2 timers vagt – 4 timers fri. Ude i bølgerne lå man ned når man havde frivagt, der var ikke så meget andet at gøre. Et er at sejle i vind, bølger og dønninger nogle timer eller 10 – et andet er når det også er der den næste dag igen igen, og man har sejlet sådan i over 2 døgn. Sådan er havsejlads også. En nat valgt vi at være 2 på vagt ad gangen. 2 timers vagt - 1 time fri. Det var hårdt. Der var tordenbyger omkring os, med kraftig vind og lyn, og når disse tordenbyger ”overfaldt” os med jævne mellemrum, måtte vi håndstyre mens den anden var klar på storsejlet og slækkede ud når stormpustene kom. Pu-ha sådan en nat er ikke sjov. Alt er kulsort og man kan intet se. Når dagen gryede steg stemningen lidt, og selv den kraftige vind og de store bølger var til at ”overleve”.

Vi passerede en havskildpadde helt tæt på, der lå og vinkede med den ene luffe i havoverfladen - og så er det ikke engang løgn.....,og vi fik også besøg af enkelte delfiner. Man kan undre sig over hvad en havskildpadde laver 200 sm (360 km) fra land......

Blækspruttearme og kartofler til frokost

Vejret blev dog bedre og bedre og det sidste døgn før Porto Santo var fin sejlads. Konstant nordlig vind og søen havde lagt sig. Inden hver nattevagt rebede vi altid storsejlet ned, så vi havde begrænset sejlføring for natten. Så sidste døgn var en fornøjelse hvor vi strøg afsted med vinden skråt ind agten. Fik øen Porto Santo i syne lørdag morgen ved daggry, og man skal virkelig prøve dette selv, for at forstå den følelse der opstår når man efter dage på havet, endelig ser land. Dette kan ikke beskrives, men skal opleves. Den høje ø kom nærmere og nærmere og det syntes som en evighed at komme hen til den. Kl 12.10 lørdag rundede vi molerne og gav hinanden en ”high five”.

Nu er vi vel fortøjret ved flydebroen her i Porto Santo (både øen og byen hedder Porto santo – smart !!!!) og får slappet af et par dage. I dag søndag formiddag har vi arbejdet ombord med forskellige projekter. Glen har bla. syet sejl, hvor en af øjerne til slæderne for oven i storsejlet var ved at arbejde sig ud af sejldugen. Asger har afmonteret køleskabet ud af pantriet, da vi har haft problemer med det. Det har ikke virket hele turen, så alt vort kød har vi måtte lægge på den blå hylde (ud i havet). Vi mener at det mangler freon, eller hvad det er for en væske der skal på. Der er en studs for påfyldning, og det må blive på Tenerife et sted. Vi har monteret redningskrans med beslag på søgelænderet agter, checket motor for olie etc, renset filtre, lidt klatvask, spulet sejl, tørret tøj, ryddet op og nydt en cola og kold øl.

2 havsejlere i sikker havn

Rigtig fint med 2 sejlere ombord. De kan sejle og ordne alt på egen hånd, så på den måde har det været meget afslappende for mig. Jeg har fuld tiltro til deres evner som sejlere og har nydt at have Glen og Asger ombord.

Så alt er vel ombord nu – gasterne ved godt mod, og vi er snart klar til den videre sejlads. Desværre lover de kraftig vind fra SV – den retning vi næsten skal i, så vi kommer nok ikke afsted før tirsdag. Jeg vil gerne være i havnen i Galletas (syd tenerife) senest den 26. oktober, så vi lige har et par dage der inden vi flyver hjem den 28. oktober.

Sejler hilsner fra Glen, Asger og Lars.

Sejlbåde maler skibsnavn på molen