Gaster har booket fly til Tenerife.....
Så har Ali og Andre' booked fly til Tenerife den 22. november. Ali flyver fra Belfast og Andre' fra København - så med afgang over Atlanten den 23. november, skal flyene ikke være meget forsinket, før de to bliver agterudsejlet !!!! (ha ha). Jeg har selv planer om at ankomme til Tenerife den 17. - altså en uge før afgang, så jeg kan begynde at købe ind og stuve af vejen ombord. Bla. skal vi have en del vand med. 4 personer - 1.5 ltr flaskevand om dagen pr. person - i 21 dage = minimum 125 ltr/125 kg vand der skal slæbes ombord. Udover dette har vi selvfølgelig vandtanken, der rummer over 300ltr.
Båden vil ligge i Doca De Alcantara i Lissabon fra 27. august til den 27. oktober, hvor jeg så vil sejle den ned til Marina San Miguel i syd Tenerife. Ali tager fri og sejler med, men der er plads til 1-2 gaster mere, dersom nogen af Jer har lyst. Sejlturen vil tage 5 dage, så vi skulle gerne ankomme til Tenerife den 1. november. Er der ikke nogen med lidt saltvand og oplevelse i blodet, der vil med?
"Grådyb" - en sommerdag på Øresund i 2011 |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar