Så nærmer tiden sig - til vi skal afsted over Atlanten. For at kunne lave en indkøbsliste, har jeg først måtte lave en madplan. Ud fra den har så prøvet at beregne hvor meget man skal bruge til den enkelte ret, og så sammentalt for hver dag og til sidst lavet en indkøbsliste. Det kan selvfølgelig blive ændret, dag til dag, men vi har kun de varer ombord jeg indkøber, så forhåbentligt strækker det, og uden at blive for kedeligt. Fanger vi fisk - tun, durado og andet - vil det selvfølgelig indgå i kostplanen. Vi har med så vi kan lave sushi - det kunne jo være fantastisk med olie og lime marineret frisk tun eller tun sushi. På nedenstående lister kan I få en ide om hvad der skal indkøbes og stuves ombord, for 4 personer i 25 dage. Fx. vand på flaske - 2 ltr pr mand pr. dag = 8 ltr/dagen, i 25 dage = 200ltr / 200 kg. Ud over det har vi 250ltr i vandtanken, der går til madlavning, børste tænder, kaffe, te, "shower" etc. Så når jeg kommer til Tenerife, 4 dage før de andre, er det bare at gå igang med indkøb og få det ombord. Kød, frugt og grøntsager køber vi på selv afgangsdagen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar