Jeg har en underlig fornemmelse i kroppen.
Nu hvor der snart er afgang mod Tenerife (på søndag) har jeg det sådan lidt - at jeg hellere vil blive hjemme.
Jeg hader at skulle afsted, tage afsked og sige på gensyn til dem jeg holder af. Det er den samme fornemmelse jeg har hver gang jeg skal afsted til et eller andet af længere varighed, jeg har altid haft svært ved det. Også da jeg var yngre og sejlede til søs, jeg hader at tage afsked.
Som min far altid sagde, vi siger "på gensyn" og ikke "farvel".
Nå - men nu er det lige op over, og jeg er ved at finde de sidste ting frem jeg skal have med ned til båden. Et nyt køleskab bla., da det der er ombord ikke virker mere (se tidligere indlæg "Porto Santo"). En stor kasse på 25 kg. Så det må jeg betale for at få med flyveren. Hvis jeg skulle købe et på Tenerife, skulle det bestilles og sendes fra Spanien. Prisen ville ca blive det samme, og nu er jeg sikker på at få det rigtige, og kan også bruge garantien når jeg kommer tilbage til DK.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar