onsdag den 11. juli 2012

St. Lucia

På land i Karibien


Jeg har fået lavet en aftale med havnen i Rodney Bay, St. Lucia, at min båd kan komme på land der, når jeg tager hjem i begyndelsen af januar 2013. Jeg har foreløbig lavet en aftale om at den skal stå på land i januar, februar, marts og april måned, 2013. Vil jeg over og sejle i den, koster det mig kun $ 50,- at få den i vandet, og det samme for at få den op igen, og i den periode jeg da sejler i båden, skal jeg ikke betale for landpladsen. 
Jeg mener at det er mere sikkert at forlade båden, når den har en landplads, end hvis den skulle ligge i vandet, i de perioder jeg ikke er der.
Rodney havn er med vagter og opsyn, så jeg tror det er et godt sted jeg har valgt.


Mathias har købt flybillet hjem fra St. Lucia den 27. december, og han flyver via Frankfurt til København. Han og jeg vil sejle båden til St. Lucia alene, da Ali & Andre' jo afmønstrer på Tobago den 22. december. 

Om vi bliver og holder jul på Tobago, som først planlagt, eller vi sejler nordover allerede den 22. og finder en anden Karibisk ø og holder jul på - ved vi ikke endnu, dette afhænger også af om der kommer andre over og holder jul med os, og i så fald hvilken ø de ankommer til.
Distancerne mellem øerne ikke er så voldsom store, som kan ses på nedenstående kort, så vi kan komme rundt til øerne på rimelig tid.















Ingen kommentarer:

Send en kommentar