Endelig Lissabon - ankommet idag.

Jubii jubii – we did it......

Ankommet til Lissabon i dag søndag kl 11.00 lokal tid.

Pragfuldt at have fuldendt denne 1.etape af Atlanterhavs turen, Danmark – Lissabon, og fremme på forventet ankomst dag – 26. august.

Fin sejlads de sidste 24 timer – bedste på hele turen. Sol sol og atter sol, så varmt her at jeg sidder i skyggen på en cafe og skriver blog, for varmt i solen.

Har lige booket flybillet – kommer hjem tirsdag den 28. og nu bliver det lidt småt med indlæg på bloggen den kommende tid – da jeg ikke gider tænke båd overhovedet.

Afgang fra La Coruna

Kom afsted fra La Coruna kl. 07.50. En lidt grå morgen med tunge mørke skyer, men perfekt vind fra NV. Vi havde håbet at kunne vågne op til solskin, men sådan var det ikke. Vi har vi ikke haft for meget sol på denne tur.

Vi spiste skaldyr etc. til den store guldmedalje aftenen før. Der var utallige udbud af små skaldyrsrestauranter i en lille gade, og vi fandt et fint hyggeligt sted hvor vi kunne sidde uden for. Vi startede med små rejer der havde ligge i saltlage, muslinger, calamares og pulpa. Pulpa er store blæksprutte arme, der kogt møre og derefter skåret i små stykker. Det spises varmt. Alle spiser pulpa her. Så fik vi et stort fad med alt godt fra havet, her også de store krabber, hvor man også spiser det der er inde i skallen. God spansk hvidvin og så var dette måltid perfekt. Tilbage ombord fyldte jeg ferskvand og vi gjorde klar til afgang næste morgen. Alle var trætte så det var tidligt til ro i skibet.

Så ud på havet igen, med kurs mod Cap Finisterre, Spaniens NV punkt. En barsk kyststrækning, hvor Atlantens store dønninger ruller ind og rammer klipperne ved kysten. Et flot syn når det blå atlanterhavs vand kastes op i luften. Ikke langt fra kysten, ca 4 timer fra Cape Finisterre, var der pludselig et hav af måger på vandet. Vi sejlede lige igennem flokken, og kunne se tusindvis af rødlige krabber i vandet. Der var en vanddybde på 65 mtr, så et sjovt fænomen med disse røde krabber i overfladen af vandet. De var vel på størrelse med de krabber ungerne fanger derhjemme på havnen om sommeren. Så det var guf fra mågerne. Længere inde mod land, var der på et sted konstant hvidt skum på vandet, som om der var et rev. Iflg. mit søkort, var der flere meter vand på dette sted (vanddybden omkring var ca 65 mtr), så vandet presses åbenbart op når det ruller over et sådant enkeltstående lavvands område, og skaber en opad gående strøm. Derved kommer krabberne til at flyde i overfladen, for så igen at synke ned når de er ude fra den opad gående vandstrøm. Dette er min teori – måske holder den ikke, men et pudsigt fænomen var det.

Vi havde en fin første dags sejlads, og rundede Cap Finisterre med en let SØ vind. Vinden gik mere i nord og vi havde en fin natsejlads. Ali tog vagten fra 21-02, og jeg tog den fra 02-08. På min vagt – ca ved 3 tiden om natten, i spansk farvand, kom der pludselig en båd sejlende bagfra, og lyste os op med dens store projektør. Fiskerbådende omkring har altid en masse lys på, og ofte lyser de med en projektør i retning af deres trawl, men hvorfor skulle denne sejle helt op bag i os og lyse så kraftigt? Jeg holdt mit danske flag ud, så de kunne se min nationalitet, og signalerede at alt var vel ombord, men de lyste stadig. Jeg vækkede Ali, da jeg syntes det var lidt uhyggeligt, og vi fik kaldt den spanske coast guard på VHF, om hørte om det var dem der var ude på havet? Det var det ikke, men det kunne være The Spanish Navy sagde de, og kort efter slukkede projektøren og de sakkede langsomt agterud. Underligt at en sådan båd ikke giver sig til kende.

Morgenen kom – og det blæste op, nøjagtig som Andre' havde beskrevet i sin SMS vejrmelding til os, det ville blive. Sydlig vind 12-14 m/s fra kl 09.00-15.00. Pu-ha sikke en tur det blev. Vi sejlede under land for at gå ind i en havn, men ved kysten var det ikke så slemt, som om vinden allerede havde løjet. Vi tog et langt kryds ud af – VSV retning, og det blev en rigtig. l.... tur. Den værste sejlads vi endnu havde haft. Masser af vind, og bølger der sammen med de store Atlanterhavs dønninger sloges om at kaste os i hver deres retning. Når først Ali er ved at miste modet, så står det skidt til. Hun er altid positiv, og har taget vejret som det er kommet. Gået ned i skibet og lavet te, kaffe, mad og sørget for kaptajnen, mens jeg så har sørget for at sejle skibet sikkert og ordentligt, men dette var for meget – selv for hende. Vi krydsede sydover, og vand stod konstant ind over skibet. Det begyndte også at regne, hvilket jo var dejligt, da det er ferskvand, men det var hårdt at holde udkik da regnen slog en i ansigtet. I dette Portugisiske farvand er der et hav af fiskerbøjer. Små bøjer med flag, plastdunke og korkstykker, alt der kan flyde er bundet til en line og ned til et net på bunden. Alle vegne. På lavt vand og ude på over 100 meters dybde. Vi har talt med flere langturssejlere, og de sejler kun om dagen langs den Portugisiske kyst, pga. disse utallige fiskerbøjer, da der er fare for at få dem i skruen eller roret. Så dem skulle der holdes øje med, og selv om vi var på udkik hele tiden, var vi alligevel tæt på en der ramte skroget agter. Vand over dæk og regn i ansigtet – op og ned, og ingen gad spise noget. Vi var ikke søsyge, overhovedet ikke, vi gad simpelthen bare ikke andet end at stå/sidde i cockpittet. Vi kom ind i havnen Matosinhos kl 19 og sikke en behagelighed at komme i læ bag den store dækmole. Der steg humøret mange takter hos både kaptajn og gaster. Fik anvist plads ved en flydebro, ved siden af en svensker. Vi var i Skandinavien!!! Her lå en finsk, svensk, norsk og en anden dansk båd. Skibet blev spulet, og lidt vand her og der blev tørret op indenbords. Fik et tiltrængt godt bad oppe ved havnekontoret, og så et par kolde øl ombord i salonen. Fandt et lille hyggeligt sted op i byen, og endnu engang en fantastisk middag. Kl 23.00 var der ro ombord, og alle sov som en sten, efter denne dag som absolut ikke var af de sjoveste.

Afgang lørdag morgen kl 08.40, til sol og spejlblankt hav. Sikke det kan ændre sig over natten. Samtidig med os sejlede også svenskeren og nordmanden, så det var en nordisk armada på vej sydover. Der var en del dønninger, men ingen vind, så det var med motor. Dejligt med sol. Ali fik Grådyb til at ligne en ”gipsy camp” - da hun havde ”store vaskedag”.

Portugiser Norden kom – det er en nordlig vind der løber ned langs Portugals kyst. Endelig rigtig god sejlads. 10 m/s ind næsten agten fra og sydover gik det med 7-8 knobs fart og høj sol. Sikke en kontrast fra den værste sejldag – i går, til den bedste sejldag – i dag. Vi havde et lille uheld da vi skulle ”bomme” over med den store code zero. Man lader den blæse ud foran forstaget, og hiver den ind i modsat side. Karabinhagen til skødet, fik fat i spilerstagen og udløste sig, hvorved den bare blafrede løs uden vi havde skøde i den. Den ville ikke rulle ordentlig ind i vinden, hvorfor jeg valgte at tage den ned. Den var tung at hive ombord og vi måtte op i vinden så vi kunne fire den af på dækket, mens jeg halede den ind. 10 m/s er en pæn vind, og samtidig store bølger, og under de strabadser nåede jeg at slå min tå og min hæl på nogle af dæksbeslagene, så båden efterfølgende lignede et ”slaughter house” som Ali sagde. Jeg prædiker om at ´man skal have sko på, når man går på dækket, af samme grund, og i dette tilfælde havde jeg det ikke selv – damn it.

Grådyb er en sejlbåd der er let at håndtere og sejle. Jeg har egentlig ikke tænk så meget over det, når jeg har sejlet hjemme i Danmark, men det er gået op for mig på denne tur, hvor vejret skifter hurtigt, og man ofte skal ændre på sejlføringen. Vejret er ikke så konstant som i Danmark. Her ændrer det sig fra blæst til stille og stille til blæst, flere gange om dagen. Vi reber ud og ind. Vi ruller forsejl ud og ind, og vi sejler i vejr hvor båden bliver kastet fra side til side. Den kraftige Raymarine selvstyrer jeg monterede i foråret og det store elektriske centerspil er bare noget der virker så godt. Begge dele er uundværlige her på denne tur. Selvstyren har klaret alle konditioner. Store bølger, der kom ind agten for tværs og prøvede at dreje båden, klarede den hurtigt og effektivt. Det elektriske centerspil, og den måde alle hal er ført ind til et central sted i cockpittet, er egentlig en genial ide, og det undrer mig at man ikke ser det i så mange andre både. Jeg kan fx stå og håndstyre samtidig med at jeg enten sætter/nedtager sejl, reber sejl ud/ind eller ruller ud/ind forsejl.  

Ali har været fantastisk at have med. Gået ind i alt med frisk mod, taget sine vagter og passet på mig, så det har været rart at sejle. Jeg har nydt det mere end jeg nogensinde har gjort før, og kun en gang - kun en gang på disse 3 uger har jeg sagt "hvorfor gør du dette - Lars" (i l..... vejret forleden) - og det har været Alis fortjeneste, at jeg har nydt de mange dage på søen så meget. Love you.

Håber I har nydt at læse min blog - jeg vil komme tilbage med nyheder ca den 26 september, da jeg tager ned til båden i et par dage den 25. september.
Mine sejl afleveres til sejlmager i morgen, hvor jeg vil have lavet nogle forstærkninger her og der, så jeg tager ned den 25. for at få dem ombord igen og gøre båden klar.

Sejlerhilsner fra Lars